Tøm køleskabet OG store smil hos de kræsne børn - kæmpe win!
Jeg ELSKER mad - det er vist ingen hemmelighed og det meste af mit liv har drejet sig om mad både i arbejdslivet og privat. Mad, mad, mad og mere mad. Jeg har altid haft en forestilling om, at mine børn helt naturligt blev præget af denne madglæde og var dem der stod forreste i køen til at prøve østers og spise blå ost med frisktappet honning på en solskinsdag. Men who am I kidding? Idiotmor altså.
Mine børn er lige så kræsne som de skal være og spiser helst KUN sugepasta som de kalder spaghetti med smør til alle dagens måltider, hvis det var op til dem. Min datter er selvopfunden mælkeproduktshader og hun fortæller os dagligt, at hun ikke kan lide pølser, men hun kan godt lide pølsehorn. Min søn er altædende og kører gerne en halv liter mælk indenbords om dagen, hvis han fik lov. Han er dog meget nem, at overtale for hans søster om mad han ikke kan lide.
Til gengæld elsker begge børn alle slags grøntsager og frugt. Deres madpakker kunne gøre det som den lokale grønthandler og de vækker stor opsigt i børnehaven. Det er virkelig dejligt at have sådan et par vegetrolde og det er nemt at klare madpakkeindkøb.
Men aftensmaden er altså lidt en udfordring engang i mellem, da det skifter fra dag til dag om de kan lide sovs eller ej. For nyligt havde vi til gengæld et kæmpe breaktrough og jeg fik endda et par rosende ord med på vejen af dem begge.
Jeg havde en masse restgrønt jeg skulle finde et formål til og pludselig opdagede jeg til min store glæde, at jeg havde alle ingredienser i hun til en omgang Indisk Curry med ris, raita og mangolassi. Hvilket festmåltid og ungerne ELSKEDE det!
VEGETARISK CURRY MED BUTTERNUT SQUASH, RØDE LINSER, KIKÆRTER OG KOKOS
Til: 4 personer
VEGETARISK CURRY MED MASSER AF GRØNT
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk olie
- 500 g butternut squash i små tern
- 250 g gulerødder i små tern
- 2 peberfrugter i små tern
- 1 fennikel i små tern
- 1/2 blomkål i små buketter, 1 porrer i tern, 1 pastinak i små tern mv. - tøm ud i køleskabet og brug det du skal af med
- 1 tsk karry
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk koriander
- 1 tsk spidskommen
- 1/2 tsk st. ingefær
- 2 dl røde linser
- 1 ds kikærter
- 2 ds hk. tomat
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 1 ds kokosmælk
- Salt og Peber
- Forårsløg i tynde skiver
- Frisk mango i tern
- Hakkede salte peanuts
- Jomfru i det grønne
- Kogte jasmiris
- Raita med spidskommen, agurk og tomat
- Naanbrød
- Frisklavet mangelassi
Toppings:
Tilbehør:
- Find en stor gryde frem og sæt den på komfuret. Klargør og skræl, hak og snit alle grøntsagerne. Lav din bouillon klar og find øvrige ingredienser frem.
- Varm gryden op og kom olien i. Steg løg og hvidløg til de er klare. Tilsæt alle de tørre krydderier og lad dem riste godt med.
- Tilsæt butternut, gulerødder, peberfrugt og fennikel (og øvrigt grønt) og rør godt rundt. Lad dem blive gennemvarme.
- Tilsæt røde linser, hakket tomat og grøntsagsbouillon. Læg låg på og lad det hele simre i 20 minutter.
- Kom kokosmælk og kikærter ved, smag til med salt og peber og lad det koge op.
- Servér med kogte jasminris og toppings on the side, så ungerne selv kan pynte deres skål. Jeg og ungerne synes personligt der hører sig en mangelassi til - det er SÅ godt!
RAITA MED TOMAT, AGURK OG SPIDSKOMMEN - EVT. MYNTE
- 4 dl yoghurt
- 1 tsk spidskommen
- 1-2 tomater i bitte små tern
- 1/2 agurk i bitte små tern
- 1 tsk finthakket mynte
- Lidt citronsaft
- Salt og peber
- Bland yoghurt med krydderier og citronsaft og lad det trække mens du snitter tomat og agurk.
- Fjern det værste væde fra tomaterne dem i yoghurten sammen med agurken. Hak mynte helt fint og rør rundt.
- Pynt med lidt agurk eller et mynteblad.
MANGOLASSI
- 1 moden mango, 3 dl frossen mango i tern eller 2 dl mangopuré (kan købes i specialbutikker)
- 1/2 tsk kardemomme
- Et nip fin salt
- 1/2 l skyr eller yoghurt
- Akaciehonning efter smag
- Evt. isterninger, hvis du ikke har brugt frossen mango
- Kom alle ingredienser i blenderen og kør til en cremet ensartet drik.
- Nydes bedst med sugerør.
Ris, mango, peanuts og lassi var ved første indtryk et kæmpe hit hos ungerne. Der skulle lige lidt overtalelse og en tvungen smagsprøve til før de blev omvendt og derefter skovlede indenbords. Åh det varmer i hjertet, når de fylder deres små struttende maver.